skip to Main Content

Akupunktur & Zoneterapi
Stimulering af fertilitet ifm. barnløshed

       Ønsker du at blive gravid med akupunktur og zoneterapi?
Er du ufrivillig barnløs?
Har du svært ved at blive gravid og er du i fertilitetsbehandling?
Lider du af kvalme, forstoppelse, bækkensmerter eller andet i graviditeten?
Overvejer du igangsættelse af fødslen?
Akupunktur & zoneterapi – stimulering af fertilitet ifm. barnløshed

Ønsker du at blive gravid med akupunktur og zoneterapi ved barnløshed. Det er en naturlig hjælp til din fertilitet når du ønsker graviditet eller er gravid – en naturlig fertilitetsbehandling.

Mit speciale er at lave behandlinger med akupunktur og zoneterapi til gravide, kvinder der ønsker graviditet samt spædbørn med kolik.
Jeg har 30 års erfaring som behandler, og hos mig har du mulighed for at få tilskud fra sygeforsikringen ”Danmark”. Akupunktur & zoneterapi – stimulering af fertilitet ifm. barnløshed

Ring gerne og få mere information om akupunktur og zoneterapi, hvis du har svært ved at blive gravid, har kvalme, ondt i bækkenet eller gerne vil have behandling til din baby. Kolik kan, i de fleste tilfælde, bedres med zoneterapi i løbet af 3 behandlinger.

Alle behandlinger bliver tilrettelagt, så de passer til dig og din situation.
Du er altid velkommen til at sende mig en sms, også i weekenden på tlf. 28 80 18 27

Kjærligst Lone Simonsen

Akupunktur & zoneterapi – stimulering af fertilitet ifm. barnløshed

Mine behandlinger

Fertilitet

En graviditet kan, for nogle par, være udfordrende at opnå, og ufrivillig barnløshed kan være en belastende tilstand at være i. Akupunktur og zoneterapi stimulerer din fertilitet både i forbindelse med naturlig befrugtning og som supplement til fertilitetsbehandling som fx inseminering og IVF.

Kroppen bliver ofte påvirket af stress under fertilitetsbehandling, hvilket akupunktur og zoneterapi kan afhjælpe og medvirke til at give ro og balance i kroppen. Flere studier viser, at det gavner evnen og chancen for graviditet, når en kvinde får akupunktur i forbindelse med hormonbehandling.

Hvis du ønsker at starte i behandling hos mig, er det essentielt at jeg får et godt indblik i din situation. Derfor skriver jeg en journal som jeg opdaterer, hver gang du kommer til behandling. Som udgangspunkt vil det være relevant at kende din sygehistorie, både hvad angår din cyklus og eventuelle andre problemer. Jeg vil gerne vide om du har aborteret eller har haft hyppige aborter. Behandlingen følger din cyklus og støtter op om dit forsøg på at blive gravid og eventuelle fertilitetsbehandling. Er du i tvivl om, hvornår du skal starte i behandling med akupunktur og zoneterapi, så ring til mig. Akupunktur & zoneterapi – stimulering af fertilitet ifm. barnløshed. Jeg har arbejdet med stimulering af fertilitet igennem 30 år.

Derudover har jeg mange klienter, både kvinder og mænd, der kommer til akupunktur og zoneterapi, for at fokusere på sundhed før undfangelse og graviditet, selvom der ikke er nogen umiddelbare problematikker.

Vi kan have en forventning om, at det er nemt at blive gravid, at det er en selvfølge og naturlig del af det at ønske at blive gravid. Desværre forholder det sig ikke altid sådan, selvom ønsket er dybt og inderligt.

Hvis du har svært ved at blive gravid og ønsker min hjælp, er det mit speciale at hjælpe kvinder og mænd til en bedre fertilitet, uanset om I prøver selv, eller er i fertilitetsbehandling.

 

Graviditet

Det er helt almindeligt at have kvalme, opkast og træthed, forstoppelse og hovedpine i sin graviditet. En del oplever også ondt i lænden og i bækkenet i den sidste del af graviditeten, men det gode er, at det kan lindres med akupunktur og zoneterapi, der desuden også virker forebyggende og afslappende. Det har både du og din baby gavn af. Zoneterapi og akupunktur har en afspændende virkning, der er med til at give dig et større velbefindende gennem din graviditet.

Hvis du har aborteret, måske haft hyppige aborter, kan det ske, at cyklus ikke helt falder i hak med det samme. Den balance er vigtig, for at kunne følge med i rytmen i din ægløsning og her kan du også bruge akupunktur og zoneterapi.

 

Modning til fødsel og igangsættelse af fødsel

Modning til fødsel er en kombination af zoneterapi og akupunktur, der klargør vævet omkring livmoderhalsen til at kunne give sig, når du får veer. Man kan starte modning til fødsel ca. 4 uger før termin og det gives ca. en gang om ugen frem til fødslen. Hvis du er gået over tid og du gerne vil igangsættes med akupunktur og zoneterapi, er det noget jeg gør, når du er tæt på at være fulde 41 uger. De to typer behandling arbejder rigtig godt sammen, så hvis du gerne vil forsøge igangsætning hos mig som et alternativ til medicinsk igangsættelse, så ring i god tid.

 

Amning, nybagt mor og nybagt familie

Som nybagt mor ved du, at der stilles store krav til din krop og din sjæl. Uanset hvor godt din graviditet og fødsel gik, kan amning, for lidt søvn og en helt ny rolle som mor, gøre det svært at lande på benene igen og finde sig selv. Amning kan kræve sin kvinde og kan være en kilde til bekymring. I vores iver efter at gøre det så godt som muligt for den lille baby, glemmer vi nemt, at vi selv har brug for ekstra omsorg. Zoneterapi og akupunktur, kostråd og omsorg kan være med til at gøre det lidt nemmere.

 

Baby der møvler og græder, kolik?

Nogle spædbørn er født med et “umodent tarmsystem”. Det er tit det, der giver anledning til mavesmerter, kolik og skrige-ture. Din baby behandles blidt med zoneterapi, gerne mens du ammer, og vi kan snakke om gode råd mod kolik, luft i maven og andre små fif. Jeg vil også gerne høre hvordan din graviditet og fødsel gik, og hvordan I trives som ny familie med de omvæltninger der følger med. Jeg er meget opmærksom på om din baby har skævheder i nakke, ryg eller bækken. Er det tilfældet og du ønsker at få nogen til at se på det, så har jeg gode kolleger der kan netop det.

De fleste spædbørn får 3 behandlinger med zoneterapi.

 

Zoneterapi, akupunktur og det praktiske

Zoneterapi er en behandlingsform, der arbejder med alle vitale organer, nervesystemet og hormonsystemet, lymfe- og blodkredsløbet via trykstimulering under fødderne. Under og på fødderne har vi et refleks-system, der afspejler hele vores krop. Ved at trykke og massere på refleks-zonerne stimuleres de respektive områder i kroppen. Det giver en udrensende og opbyggende virkning. Mange af vores lidelser og skavanker kan føres tilbage til ubalancer i kroppens energi. Der arbejdes hen mod kroppens naturlige balance ud fra fysiologisk og kinesisk sygdomsforståelse. For at opnå den bedste og dybeste gennemstrømning af energi bruges både zoneterapi og punkttryk i behandlingerne. Desuden kan zoneterapien kombineres med akupunktur, vitaminer, mineraler, urtemedicin og kostråd efter behov. Zoneterapi forøger energien, afhjælper stress og spændinger og forebygger kommende lidelser.

 

Akupunktur har været kendt i Kina i flere tusinde år. De så og beskrev den sammenhæng, der er i os og i naturen omkring os. Den energi der er i alting, og som er grundlag for alt liv, kaldes Qi. Qi skal flyde frit i kroppen, gør den det er vi sunde og raske, har et stabilt følelsesliv og mentalt overskud. Hvis Qi blokeres, mistes eller misbruges, vil det give symptomer og lidelser i kroppen. Gennem vores daglige liv skal vi sørge for at vedligeholde den Qi vi er født med. Ved en akupunkturbehandling diagnosticeres klientens Qi-tilstand ud fra et grundigt interview. Derefter sættes nåle i udvalgte punkter for at regulere og styre Qi. Nålene sidder i huden ca. 10-20 minutter. Alle nåle er engangsnåle, der bliver kasseret efter brug. Akupunktur kan kombineres med zoneterapi foruden vitaminer, mineraler, urtemedicin og kostråd efter behov. Ønsker du at læse mere om akupunktur, kan du finde mere viden på Dakobe, som er en brancheorganisation.

 

Ved behandlingerne til voksne kombinerer jeg ofte akupunktur og zoneterapi. Hver behandling varer 45 min. og ligger med 7 til 10 dages mellemrum. Dog afsættes der gerne 2 sammenhængende behandlinger til igangsætning af fødslen, hvis det er muligt i kalenderen. Til en baby med kolik kan der være 3-7 dages mellemrum, det afhænger af hvordan din baby har det. Jeg sætter 45 min. af til hver zoneterapibehandling af en baby. Nogle gange tager det tid at få lov til at give zoneterapi i 20 min. Det skyldes, at behandlingen kan sætte en skrigetur i gang. Hvis det ikke er nødvendigt at bruge al tiden på din baby, kan du få akupunktur eller zoneterapi for en øm lænd, eller “amme-nakke”.

 

Ring eller send en sms til mig hvis du har spørgsmål. Tlf. 28801827

Back To Top