I alle de år jeg har behandlet kvinder og par der gerne ville opnå graviditet, har jeg flere gange mødt mennesker i sorg over en tabt graviditet og et mistet barn. Der har været et behov for at kunne være i sorgen samtidig med drømmen om en ny graviditet.
Det felt har jeg haft et ønske om, at kunne bidrage til. Derfor har jeg taget kurser og uddannelse i sorgvejledning og her hos mig, må du have det præcis som du har det, midt i alle de blandede følelser.
Sorgvejledning er til dig der har mistet. Vi mister alle et menneske vi holder af, på et eller andet tidspunkt i livet og oplever sorg. Vi bliver efterladte med et tab, der bliver et livsvilkår, der vil følge os for altid.
Det er den betingelse vi er i livet på. En dag skal vi også selv herfra, det er det eneste sikre vi ved.
Men inde i sorgen kan der gemme sig en vej, der måske ikke altid er til at se, og slet ikke lige efter et tab. Men den kan lede os frem til en anden balance i livet, end den vi kom fra.
Sorgvejledning
Det er den balance jeg som sorgvejleder, kan være med til at hjælpe dig med at se.
Jeg kan ikke fjerne din sorg eller ændre din situation. Men gennem samtaler kan vi sammen ære tabet af den du har mistet og jeg kan bære sorgen sammen med dig for en stund.
Når vi mister, ændres vi som mennesker og vi skal forberede os på, at blive en anden udgave af os selv. Der kommer et ufrivilligt sporskifte, som vi bliver nødt til at forholde os til. Det er her, samtaler om tabet kan gøre, at vi gror som mennesker og kan leve med tabet.
Det er vigtigt, at du ved, at jeg ikke er psykolog eller psykoterapeut. Du er derfor ikke er i terapi, når du søger sorgvejledning hos mig. Min sorgvejledning er primært til dem der forsøger at blive gravide efter at have mistet. Her er du velkommen til at tage din sorg med i fertilitetsprocessen og jeg skal forsøge at skabe et rum, hvor der er plads til begge dele.
Barnløshed
Vejen hen mod at blive forældre kan være en kompleks og følelsesladet oplevelse. Det gælder for alle, men især for dem, der har stået over for udfordringer som infertilitet, graviditetstab eller tab af et barn. Den følelsesmæssige vægt af disse oplevelser kan være så tung. At skabe en familie handler ikke kun om fysisk velvære, men også om at pleje sin følelsesmæssige og mentale sundhed.
Gennem mit arbejde, der kombinerer akupunktur og zoneterapi, forsøger jeg at skabe et empatisk rum for dem der arbejder med sorgen og forsøger at finde en ny balance.
Akupunktur og zoneterapi kan hjælpe med at regulere din krops reaktion på stress og forbedre det generelle velvære. Jeg tilbyder min støtte til at være i og udtrykke de komplekse følelser, der ofte følger med fertilitetsudfordringer og tab.
Du er velkommen til samtale uanset hvem du har mistet. Mange af de kvinder jeg behandler med akupunktur og zoneterapi for at styrke deres fertilitet, har oplevet at miste. Der er nogen der mister graviditeten tidligt, andre sent og nogle efter fødslen. Måske er du gravid og mister samtidig en af dine forældre eller bedsteforældre. Det kan være svært, både at skulle sige goddag til et nyt liv og farvel til en, man også er tæt knyttet til på samme tid.
Kontakt
Jeg kan i samtalen være der for dig og følges med dig et stykke af vejen. Vi kan sammen stille skarpt på hvordan du lander i en ny udgave af dig selv. Når man ser på sig selv og lærer nye sider at kende, kan man føle sig mindre sårbar. Sorgen bliver en del af din fremtid.
Jeg er ikke psykolog eller psykoterapeut, men sorgvejleder. Hvis vi sammen kommer frem til, at der er dybere problemstillinger, hvor du vil have gavn af at tale med en anden, henviser jeg dig gerne til en terapeut eller psykolog.
Min tilgang er forankret i empati, sorgvejledning og forståelse. Og jeg anerkender de nedture og udsving, som hver person eller par står over for. Ved at tage fat på både de fysiske og følelsesmæssige aspekter af fertilitet kan vi arbejde hen mod en følelse af håb, ro og fornyet styrke. Navigerer du i eftervirkningerne af et graviditetstab, udfordringerne ved barnløshed eller tabet af et barn, er jeg her for at støtte dig hele vejen.
Ring på 28801827 eller send mig en sms, så kan vi finde en tid til dig. Du kan også finde priser og kontaktdetaljer her.
Kjærligst Lone.
